For ikke så længe siden stiftede jeg bekendtskab med en bog, der gav et helt nyt og videnskabeligt indblik i hundes og ulves adfærd.

Jeg må sige, at det var en fantastisk øjenåbner. Forfatteren er den danske biolog Freddy Worm Christensen, der i over 30 år, sammen med sin kone og datter, har studeret og trænet både hunde og ulve i fangenskab.

Bogen hedder ”Hundes og ulves adfærd.”

Forfatterens ønske med bogen er, at så mange som muligt får kendskab til dens indhold. For hvis hundeejere verden over, ikke forstår de mekanikker, der får deres trofaste ledsagere til at fungere, så vil der uværgeligt ske misforståelser – misforståelser, der hvert år fører til, at alt for mange hunde aflives pga. ”adfærds problemer”.

LÆS den hvis du ønsker en yderligere og dyberegående forklaring. I det følgende vil jeg videreformidle de vigtigste aspekter i Freddy Worm Christensens forskning, med den primære fokus på hundene.

Ejerskabszoner

Ligesom mennesker har en komfort zone på typisk 1/2-1 meter, hvor individet befinder sig bedst alene, har hunde og ulve en række zoner, som de naturligt vil ønske at forsvare mod konkurenter. Hvis man f.eks. taler med et fremmed menneske, og ens komfort zone overskrides, vil man reagere med et let ubehag, evt. en let aggression, og man begynder at forberede sig på en mulig undvigelse eller et evt. forsvar.

En ejerskabszone er et område omkring et individ eller en gruppe, der forsvares mod artsfæller og konkurenter.

Hundes individuelle ejerskabszoner er identiske med ulvenes, men der er meget store forskelle fra race til race og individ til individ, hvor store zonestørrelserne er og hvilken grad af forsvar (overfor mennesker) der er tale om. Det afhænger bl.a. af hundens erfaring i lignende situationer samt en forhåbentligt meget succesfuld tidlig indlæring af, at mennesker ikke skal opfattes som konkurenter. Overfor andre hunde afhænger intensiteten og zonestørrelsen udelukkende af hundens tidligere erfaringer.

Område omkring individet, der forsvares mod fremmede arter og artsfæller.

Område i kropsoverfladen, der forsvares mod berøring fra flokmedlemmer.

Område omkring liggeplads, der forsvares mod flokmedlemmer.

Område omkring et stykke føde lige foran snuden, der forsvares mod flokmedlemmer.

Område omkring en huns kønsåbning, der forsvares af både hunnen og alfa hannen.

Område omkring nyligt nedlagt bytte, der forsvares (af alfaparet) mod lavere rangerende flokmedlemmer.

Område lige omkring netop nedgravet fødestykke, der forsvares mod flokmedlemmer.

Område omkring hule med små hvalpe, der forsvares af moderen mod flokmedlemmer.

Område omkring netop opgylpet føde, der forsvares af den opgyldende mod alle andre end de hvalpe føden er gylpet op til.

Flok defination: En gruppe artfæller, der via artskarakteristiske bindinger (bla. rangorden og restriktivt lederskab) til hinanden gør dem til fra andre grupper afgrænset enhed. Bindingerne imellem individerne holder dem sammen og de er fælles om forskellige opgaver.

Flerarts-grupper: En gruppe af dyr bestående af forskellige arter, hvor der af indlysende årsager ikke er en artskarakteristisk rangorden, men hvor der er dannet nogle bindinger (sympati-relationer) mellem de to/flere arter. F.eks. hunde og mennesker evt. andre dyrearter.
Fællesskabet med mennesker har i virkeligheden kun ganske få ligheder med en hundeflok (f.eks. hilseritualer og et vist følgesskab fra hundens side).

Prægning: en kort periode i et ungt dyrs liv, hvor der sker en livslang indlæring af, hvilken art individet selv tilhører.

Fejlprægning: Hvis det unge dyr i den følsomme periode ikke er sammen med artsfæller, men kun individer af en anden art, vil den resten af livet tro, at den tilhører den fremmede art.

Socialisering: Endnu en følsom periode af et ungt dyrs liv, hvor der sker en særlig indlæring af, hvilke typer individer man bør frygte og hvilke der kan dannes bindinger med. Desuden læres basale færdigheder omkring, hvordan man omgås andre individer på en hensigtsmæssig måde.

Dobbelt-socialisering: Hvis det unge dyr i denne periode har hyppig kontakt med både artsfæller og andre arter, kan der ske en dobbelt socialicering, der får ungen til at opfatte andre arter som mulige at danne bindinger med.

Ulveflokke kontra Hundeflokke (forvildede tamhunde).

En ulveflok er en fasttømret gruppe af individer, der samarbejder omkring jagt, opfostring af hvalpe og forsvar af territoriet.

Forvildede tamhunde kan slå sig sammen i små flokke, men sammenholdet er oftest løst og kortvarigt. Samarbejde omkring jagt kan forekomme, men det er ikke normen. Samarbejde omkring opfostring af hvalpe er sjældent, hvorimod samarbejde omkring forsvar af flokforsvarszonen er almindeligt. 

Hundeflokke danner ikke territorier, men kan etablere opholdsområder (kaldet kerneområder), der forsvares mod artsfæller. Disse kerneområder skifter plads i årets løb og udgør kun en del af flokkens "home-range"

Område omkring hvalpe, der forsvares mod fjender f.eks. bjørne

Område omkring bytte, der forsvares mod konkurenter f.eks. bjørne.

Område lige omkring flokken, der forsvares mod fremmede ulve, bjørne og angribende byttedyr (f.eks. bison)

Område på 50-4000 km2, der forsvares direkte mod artsfæller, samt indirekte ved hjælp af duftmarkering og tuden.

Tages kun i brug, når det opfattes som nødvendigt og kun med den intensitet, der opfattes som nødvendigt.

Obs: Nogle hundetyper har gennem avlen fået reduceret zoneforsvaret, sådan at de springer de første truetrin over og går direkte til angreb uden tydeligt forvarsel.

Zoneforsvar er et medfødt beredskab, men respekten for andres zoner er tilsyneladende noget, der skal læres gennem omgang med artsfæller (gennem tidlig socialisering). Hunde lærer normalt let at respektere andres ejerskabszoner og med alm. lydigheds træning kan de også lære, at respektere menneskers ejerskabszoner.

Zoneforsvar har ikke noget med rangkampe at gøre. Der er ikke nogen taber eller vinder. Man bør altid respektere et zoneforsvar fra en hund. Hvad man stiller op i en situation, hvor en hund gør brug af sit zoneforsvar over for et menneske, vil jeg vende tilbage til.

I en ulveflok har zoneindehaveren ubetinget ret til sin zone uanset rang og artsfæller respekterer normalt andres zoner uanset rang.

Intensiteten og størrelsen på zonen afhænger af situationen og af individets erfaringer. Hvis en mulig konkurrent gentagne gange ignorerer et zoneforsvar vil det udvikle sig til en voksende konflikt og intensiteten og zoneområdet vokser. Hvis en mulig konkurrent konsekvent respekterer et zoneforsvar vil zoneindehaveren normalt reducere intensiteten og zoneområdet vil blive mindre.

1: Let truen: Kroppen stivner, blikket rettes stift direkte mod indtrængeren.

2: Kraftig truen: Hvis indtrængeren fortsætter, rynkes snuden, tænderne
    blottes og der knurres.

3: Skinangreb: Hvis indtrængeren stadig fortsætter advares der med et
    lynhurtigt snap ud i luften, i retning af indtrængeren.

4: Angreb: Fortsætter indtrængeren stadig vil zoneindehaveren springe frem og
   bide.

Rang og rangorden vil sige et individs placering i den sociale struktur indenfor en gruppe eller flok, der sædvanligvis involverer en dominans/underkastelses adfærd, der vises ved hjælp af ritualseret adfærd. Hvilket vil sige at en adfærd gradvist har udviklet sig til at få en symbolsk betydning, der sikrer at ingen kommer til skade. Disse dominans/underkastelsesritualer mindsker brugen af aggressiv adfærd og konflikter.

Hunde danner normalt kun en rangorden med andre hunde og indgår ikke i en rigtig rangorden med mennesker og de kæmper ikke om rang med mennesker.

Hunde i flok danner en rangorden, men det er meget forskelligt fra race til race og fra hund til hund, hvor tydeligt den håndhæves.

Frivillig underkastelse....

Det individ, der viser underkastelse udfører en adfærd, der leder tankerne hen på en lille hvalps tiggen om føde fra en voksen. Lav kropsholdning, løftet forben som indikation på at lægge sig ned på siden, ørerne tilbage, afslappet blik, lavt logrende hale og "tiggen og opgylpning af føde", slikken i mundvigene.
Adfærden kan starte nogle meter fra det dominerende individ, f.eks. skæv krybede gang, poteløft, tilbagelagte ører, afslappet blik og slikken ud i luften.