Oprindelse: England

Oprindelige formål: Jagthund på fugle og kaniner.

Den Engelske Cocker Spaniel nedstammer fra de spaniels, der beboede Storbritanien i det 14. århundrede, og er én af de ældste hundetyper, der findes. Der er fundet en terracotta (ler) figur af en spaniel lignende hund, der er over 2000 år gammel. Disse hunde blev oprindeligt brugt til, at fange fugle i net. Den Engelske Cocker Spaniel som race opstod i 1800-tallet (The Spaniel Club blev grundlagt i 1898), men det var først i 1900-tallet, at opdrætterne begyndte at avle efter den type hund vi kender idag. Før den tid var Cockeren en kraftig, lavstammet hund, med forholdsvis kort hals og lang ryg. På det tidspunkt ønskede man imidlertid en hund, der var bedre egnet til aportering og dertil krævedes en hund, der havde en bedre ballance. Man begyndte at udvælge hunde med en længere hals og en kortere ryg. I dag er han stadig en fremragende jagthund, men kendes især som en forbilledlig selskabshund.

Cockeren hører til de mindste af de mellemstore hunde.
Den måler typisk mellem 38-41 cm over skulderen og vejer 12-14,5 kg. Levetid 11-12 år.

Alle farver er tilladt. Normalt avler man "ensfarvede" og "Party collors" - altså brogede for sig. De mest alm. farver er Sort, Rød, Black and Tan, Sort/hvid, Rød/hvid og Blue Roan.

"Cockerens" kvaliteter, anvendelse og motionskrav:

Den glade og livlige Cocker Spaniel vil være et højt skattet medlem af enhver aktiv og træningsmotiveret familie, gerne med hundeerfaring i forvejen og som er villige til at lægge lidt arbejde i hans opdragelse. Han er blid og venlig, men han kan være både viljestærk og stædig. Hvis han ikke får en kærlig, men konsekvent opdragelse, kan han blive vanskelig.

Denne race består af energiske, aktive, robuste og livlige hunde. Den Engelske Cocker Spaniel er en rigtig god jagthund på fugle og mindre vildt i barsk terræn. De frygter ikke brændenælder. Med deres utroligt fine lugtesans sporer de vildtet tæt på jægeren (10-30 meter). Deres søgen er nærmest euforisk og den konstant logrende hale viser tydeligt, hvor meget denne lille jagthund elsker sit arbejde. Når de får fært letter de vildtet. Når vildtet er skud skal de aportere det. Racen har været brugt meget til kaninjagt. De er gode aportører, men kan sommetider have svært ved, at bære en and i munden på dybt vand. Hvis man leger træk og kamplege med dem, kan man ødelægge deres ”bløde” mund (evnen til at apportere vildtet uskadt).

Det er glade, legesyge, entusiastiske hunde, der er sprængfulde af liv. De har en stærk vilje og er selvstændinge, men samtidigt hengivne og blide og meget kærlige. De er charmerende kæledyr. 

De kan godt leve i en lejlighed, men har brug for en del motion. Lange daglige gåture og mindst en times frihed for snoren, hvor de kan strække deres ben, bruge deres næse og bare brænde noget energi af, er vigtigt for deres mentale velbefindende. Skove (der findes særlige hundeskove, hvor hunde må løbe frit), enge og marker - de elsker det - og isærdeleshed vand! En udflugt uden vand er kun en halv udflugt, hvis du spørger en Cocker. Og er der ikke lige vand i nærheden, kan en mudret dam udmærket bruges! Så forbered dig på, at få en mudret og våd hund med hjem i bilen og køb en god hundeshampoo, der ikke udtørrer hud eller pels, for det får du brug for;) 

Deres pels bør børstes og redes to gange om ugen og skal trimmes to-tre gange om året. Hår i øregangen SKAL plukkes ud, så der ikke lukkes af for luftcirkulationen i øret og renses for skidt. Forbered dig på at skulle skylle din Cockers pels ofte og vaske den på månedsbasis, da racen er glad for vand (og mudder;). Væn den tidligt til at få klippet negle og håndteret poter, da de kan være "Kildne". De fælder en del - i den høje ende af middel. Regelmæssig børstning og trimning kan forhindre, mange hår i at ende rundt omkring i huset.

De er hurtige til at slå alarm ved nye lyde/syns indtrykt, så de bør ikke have lov at rende og gø i haven. Det er ikke nogen særligt god vagthund og den vil nok snarere byde indbrudstyve høfligt velkommen til, end skræmme dem væk. En velsocialiseret cocker spaniel har en glad og logrende natur og er sød og blid ved alle. Nogle er mere reserverede og sky og visse linier er overdrevent underdanige. Disse hunde har tendens til små tisseri, når de er ivrige/usikkre, feks. når der kommer gæster.

Racen reagerer godt på lydighedstræning baseret på ros og godbidder. De har sjældent problemer med andre hunde, men katte, smådyr og fugle, bør holdes uden for rækkevidde, da de har et stærkt jagtinstinkt, medmindre de lærer dem at kende mens de er små. Deres yndlings legetøj er typisk blødt og piber;) Desuden Elsker de at bruge deres næse. Aktivitets spil og legetøj med godbidder er altid et sikkert hit hos en Cocker spaniel! De er meget hengivne og loyale overfor deres familie og venlige overfor gæster. 

De bryder sig ikke om, at være alene, men kan lære at acceptere det (kræver alene hjemme træning) Nogle individer kan være "Klæbende" og opmærksomhedskrævende.  De er meget sociale og har Brug for selvskab af mennesker/andre dyr for at trives. Hvis de lades alene for længe af gangen (bør ikke være alene mere end få timer ad gangen) kan de blive destruktive og gøende.

Selvom de kan være selvstændige, "stædige" og have "selektiv hørelse" på nogen punkter er de også meget følsomme overfor din sindsstemning og bør opdrages med venlig konsekvens.
De er meget samarbejdsvillige og kontaktsøgende, men pga. deres energiske væsen og store vildt interesse, bør du lægge særligt stor vægt på, at træne gå pænt i snor, samt indkald i en tidlig alder. Sørg for, at haven er forsvarligt indhegnet. Racen kan have svært ved, at lære at gå uden snor, da de er opsøgende på fært, og kan være svære at kalde tilbage, hvis de først har fået fært af noget spændende. 

De udvikler let et forhøjet stresniveau så der bør lægges vægt på rolige afstressende øvelser, snudearbejde og mental aktivering. Træningen bør foregå i korte intervaller, da de ellers mister interessen.

Forholdet mellem mental og fysisk aktivering bør være 50-50%
Både over og understimulering kan resultere i adfærdsproblemer.

Cockeren er meget glad for mad, og en "kræsen" cocker er en sjældenhed (selvom hvalpe og unghunde i perioder kan "lide" af spisevægring - dette er ikke usædvanligt og bør tages med ophøjet ro - lad være med at ty til madrester og "leverpostejs madder" i forsøg på at lokke den til at spise). Vælg et kvalitetsfoder, der tager særligt hensyn til hud og pels, da racen har tendens til hudproblemer og hold øje med, at han ikke bliver for fed:)