Lopper

 

Lopper er en af de mest udbredte parasitter, der kan angribe alle hjemmets pelsede kæledyr. Tidligere talte man om ”Loppesæsonen”, der typisk stragte sig fra tidligt forår til hen på efteråret, men det kan man ikke mere, da de fleste hjem har fået centralvarme og væg-til-væg tæpper, der tilbyder lopperne ideelle levevilkår.


Den mest udbredte art er katteloppen, der ligeså gerne går på hunde og andre kæledyr. Hunden kan smittes med lopper ved at færdes, hvor der tidligere har været en kat eller hund, med lopper. Ved at ejeren slæber æg og larver med hjem i strømpesokkerne efter besøg i angrebne hjem, eller ved at familiens udekat kommer hjem med ubudne gæster.  

Loppen er klar til at lægge æg efter sit første blodmåltid. Disse æg lægges i hundens pels og drysser af i hundens omgivelser. Her klækkes de til larver, der gemmer sig i revner og sprækker. Når de har vokset sig store, forpuppes de og er nu klar til at klækkes og hoppe på den næste, der går forbi. Pupperne er i stand til at overleve i månedsvis, hvis der ikke kommer en passende vært forbi. Voksne lopper lever af blod. Loppen er mørkebrun, få mm stor og har lange bagben. Den kan springe op til 30 cm. Den voksne loppe lever kun nogle få uger, til gengæld lægger den op til 10-15 æg om dagen.

 Det er de voksne lopper, der giver problemer, men de udgør kun 5 % af den samlede bestand i huset. Vær opmærksom på, at lopper kan overføre Bændelorm, så det kan være en god ide at give hunden en ormekur, hvis den har været angrebet af lopper.

 

Tegn på lopper!

Hunden, katten og måske også menneskene i huset, klør og kradser sig meget. (Lopper kan overleve, men ikke formere sig på menneskeblod.) På dette tidspunkt er huset formegentligt allerede fuld af lopper, larver og æg.  Børst hunden igennem med en tættekam, særligt i områder med tynd hud, som lysken, bag ørene og på halsen. Bank kammen ren over et stykke vådt, hvidt papir eller vat. Hvis der falder små flager ned på papiret og de bliver til rødbrune pletter, har dyret lopper. De små rødbrune pletter er loppernes afføring og ses som små flager af størknet blod. 

Det bedste man kan gøre er at forebygge, ved at bruge Anti-loppepipetter, der dryppes på et lille område af dyrets hud, hvorfra det optages og dræber lopperne i en til to måneder efter. Æg og larver i omgivelserne kan udryddes med spray eller tabletter, der hindrer formeringen af lopper.

 

Ved at bruge midlerne Advantage, Frontline, Program Vet, Bayvantic Vet eller Cyclio Vet med de angivne intervaller, kan man forebygge loppeangreb. Et nyt produkt Capstar, dræber alle voksne lopper indenfor 15-30 minutter. Dette middel er dog ikke forebyggende, og virker ikke på længere sigt. Kan anvendes i forbindelse med Program Vet, der er et langtidsvirkende middel, som gør at larver ikke kan udvikle sig til voksne lopper. Frontline og Bayvantic Vet beskytter endvidere mod flåter og sidstnævnte også mod myg og sandfluer. Det middel, der har længst virkning (helt op til 3 måneder!) er Cyclio Vet, der dog kun virker mod lopper.

 

God slagplan til bekæmpelse af lopper i hjemmet.

1.      Gør grundigt rent.

2.       Støvsug overalt i huset og i bilen. Også langs fodpaneler og under sofaen. Husk at smide støvsugerposen ud bagefter.

3.       Vask dyrets tæppe ved min. 60 grader.

4.       Luk alle vinduer.

5.       Behandl grundigt mod voksne lopper i alle husets rum.

6.       Behandl grundigt for æg/larver i alle husets rum.

7.       Gå en lang tur og luft ud efter et par timer.

8.      Følg brugsanvisningen på loppebekæmpelses midlet grundigt. 

      9.   Skriv op hvornår hjemmets kæledyr er behandlet og overhold            
            intervallerne for behandling. Fortsæt i min. 6 mdr!

OBS! Vær opmærksom på, at lopper kan findes i hjemmet i op til 6 mdr! efter at bekæmpelsen af dem er sat i gang. Det skyldes at pupperne kan overleve længe i deres kapsler uden at klække. Så det er med at hænge i og ikke tro at midlerne ikke virker, selvom du vil kunne registrere lopper på dit kæledyr nogle måneder frem. Der bliver færre og færre af dem.
 

                                                          

Lus

Lus er heldigvis sjældne på hunde. Hunde smittes ved tæt kontakt fra hund til hund, eller ved brug at børster/kamme, der har været anvendt på en hund med lus. Lus er så store at både, voksne lus og æg, kan ses med det blotte øje. De sidder klistret fast til hårene. Inde i æggene forvandler larven sig til en ung lus. Når lusen er klar, popper toppen af ægget af og lusen suger luft, så der dannes et tryg under den, der til sidst får den til at skyde ud af ægget, som en kanonkugle.

Nogle loppemidler er også effektive mod lus. F.eks. Frontline Combo Vet og Bayvantic Vet.

Flåter

 

Skovflåten, er ikke det samme dyr som tægen. Flåten har seks ben og er et blodsugende insekt, mens tægen har otte ben og er i familie med edderkopper. Den suger ikke blod.

De dyr der sidder på hunden er flåter. De kan overføre sygdommen borreliose, der kan give lammelser og i værste fald medføre døden, hos dyr og mennesker.

Flåter findes især i områder med højt græs og meget råvildt. Så har man været en tur i engen eller i skoven, bør man gennemgå sig selv, børnene og hunden, når man kommer hjem, så man kan fjerne evt. flåter. Hos hunde sidder de fortrinsvis omkring hovedet, ørene og på halsen. Hos mennesker opsøger de oftest områder med tynd hud som feks. lyske og mave.

Flåter fjernes bedst med et Flåtfjerner, disse fås i mange udgaver. Hvilken man vælger er en smagssag.

Der findes et ugiftigt middel på markedet som man kan spraye sig selv og sine børn (samt kæledyr) med inden en tur i skoven. Det virker i 4-6 timer og er et svensk produkt. Det hedder Flåt Stop.

Frontline Combo Vet og Bayvantic Vet er godkendt til flåtbehandling.

Indvortes parasitter

 

Indvoldsorm er udbredt hos hunde. Hvalpe smittes allerede som fostre eller med modermælken. Det sker selv om tæven er ormebehandlet. Derfor er det vigtigt at hvalpen ormebehandles som lille og igen når den er 6 måneder gammel. Herefter behandles den efter behov.

De typiske ormetyper i Danmark er:

Spolorm.

Tynde, hvide orm, der kan blive op til 15 cm lange. Den hyppigste orm hos hunden. Smitter via efterladenskaber, byttedyr eller modermælk. Æggene kan overleve meget længe i omgivelserne. Når en hvalp smittes, vil den nyklækkede larve trænge gennem tarmen, vandre til leveren og videre til lungerne, hvorfra de hostes op og synkes. I løbet af denne tid er larve blevet voksen og begynder at lægge et utal af æg. Hvis en voksen hund smittes, vil larven oftest indkapsles et sted i kroppen i en slags dvaletilstand. Larverne frigives igen, hvis hunden bliver drægtig og kan herfra vandre over i fostrene eller i mælkekirtlerne.

Bændelorm

 

Flade hvide orm, der består af utallige led. Disse ses ofte i endetarmsåbningen eller på afføringen. Hunden inficeres via lopper, når den soignerer sig. Bændelormen sidder fast i tarmen, hvorfra bændelormeled indeholdende æg, brækkes af, og afgår med afføringen. Ligner små bevægelige ris korn. Også voksne hunde kan være inficeret med bændelorm.

Hageorm


En sjælden orm, der især ses i kenneler eller hundepensioner med fugtige og uhygiejniske forhold. Smitte sker ligesom spolorm, men hageormen kan også trænge igennem huden. Ormen suger blod og kan medføre blodig diarré eller blodmangel.

Rævebændelorm

 

Er påvist i Danmark i 2000. Ormen lever som voksen i rævens tarm, men kan også inficere hunde og katte. Ormeæg udskilles i afføringen, hvorefter de optages af forskellige gnavere. Gnaverne er såkaldte mellemværter, hvor larverne danner blærelignende cyster. Cysterne dannes især i leveren. Når gnaveren ædes af en ræv, hund eller kat er cirklen sluttet. Hvis andre dyr, heriblandt mennesket, optager æg, kan larvernes vedvarende cystedannelse langsomt ødelægge leveren. Det er heldigvis en sjælden sygdom hos mennesket og den er aldrig beskrevet i Danmark.

Fransk Hjerteorm

 

Lungeorm

Øremider