Love og anbefalinger

Når man vælger at anskaffe sig en hvalp, er der nogle ting man skal være opmærksom på.

For det første, at det er lovpligtigt, at hvalpen bliver chipmærket inden den er 8 uger gammel.

For det andet, at det samtidigt
er lovpligtigt, at hvalpen bærer et hundeskilt, hvorpå ejers NAVN og ADRESSE er angivet, fra den er 4 mdr. gammel.

For det tredje, at der er lovpligtigt, at ansvarsforsikre sin hund, så de skader den måtte forvolde på andre/andres ejendom bliver dækket.

Herudover anbefales det, at hvalpen har fået ormekur mindst to gange, mens den er helt lille og igen når den bliver 6 mdr. gammel.

Endelig bør den basis vaccineres 2 gange mod forskellige alvorlige sygdomme.

Voksne hunde, bør have en årlig re-vaccination og et sundhedstjek.

Hunde over 2 år bør desuden have et grundigt tandeftersyn, der kan afgøre om det er nødvendigt med en tandrensning.

Hunden skal chip-mærkes.

Alle hvalpe født siden 1993 skal mærkes med en chip og registreres senest når de fylder 8 uger.

Nummeret viser hvem hunden tilhører.


I dag bliver hvalpen mærket med en mikrochip, der pladseres lige under huden på halsen. En mikrochip er på størrelse med et ris korn. Det er meget simpelt og foretages af dyrlægen med en alm. kanyle sprøjte.

Microchippen kan aflæses med en speciel skanner, som dyrlæger, internater og visse grænsebetjente har ved hånden.

Hvis I flytter eller hunden aflives/skifter ejer, skal det indberettes til Dansk Hunderegister, Parkvej 1, 2680 Solrød Strand.

Husk: Hunden skal stadig bære hundetegn!

Vaccinationer

Hvalpen bliver normalt vaccineret første gang når den er 7-8 uger gammel og igen når den er 11-12 uger gammel (Nogle opdrættere vælger at få hvalpene vaccineret 1. gang inden de forlader deres mor). Dette kaldes 1. basisvaccination. Optimal beskyttelse opnås få dage efter 2. basisvaccination.

Herefter skal hunden vaccineres en gang om året.

 

Hunden bliver vaccineret mod: Hundesyge, Parvovirus, samt smitsom leverbetændelse. Afhængigt af land og lokalområde kan dyrlægen vælge at vaccinere mod sygdomme som leptospirose, parainfluensa-virus eller rabies. Man vaccinerer generelt ikke imod flere sygdomme end nødvendigt.

 

Hundesyge; er en virussygdom, der giver feber, opkast, diarré, hoste, flåd fra næse og øjne og fortykkede trædepuder. Hunden bliver nedstemt og vil ikke æde. Efterfølgende kan der ses kramper eller lammelser samt ændringer i hundens adfærd og personlighed. Diagnosen stilles via blodprøver samt skrab fra øjets blinkhinde.


Sygdommen smitter via kontakt med en syg hund eller dennes sekreter (urin, afføring, spyt, øje eller næseudflåd). Ræv, ulv, mink og ilder kan smittes. Hundesygevirus er i familie med menneskets mæslingevirus, men hund og menneske kan ikke smitte hinanden.


Da Hundesyge
 er en virussygdom, kan den ikke behandles direkte. Man kan kun forsøge at behandle symptomerne og de tilstødende bakterielle infektioner.

Selv hvis hunden tilsyneladende overlever, vil en del få efterfølgende symptomer fra centralnervesystemet, og disse hunde står sjældent til at redde. Vaccination er en effektiv måde at beskytte hunden imod Hundesyge.

 

Parvovirus; er en kendt hundesygdom, der ofte optræder i epidemier. Sygdommen giver opkastninger og blodig diarré, hvorved hunden hurtigt kommer i væskeunderskud eller udvikler chok. Små hvalpe kan tillige få problemer med hjerte og kredsløb. Diagnosen stilles via afføringsundersøgelser.   

Sygdommen smitter via andre hundes opkast og afføring. Hvalpe er særligt modtagelige.

Behandlingen skal være hurtig og intensiv. Da sygdommen skyldes et virus er behandlingen rettet mod at opretholde hundens væske og elektrolytbalance samt forhindre tilstødende bakterielle infektioner. Vaccinering giver en god beskyttelse imod Parvovirus.

 

Normalt bliver hunden helt rask, men hvalpe kan få kroniske skader i hjertemuskulaturen, medførende senere hjertesygdom. Andre hunde kan senere have et svageligt fordøjelsessystem, som kræver skånekost.

 

Smitsom leverbetændelse; eller Hepatitis Contagiosa Canis, HCC, skyldes et virus. Symptomerne er feber, nedstemthed, opkast, diarré og bugsmerter. Der kan evt. ses en blåhvid farvning af hornhinderne. Virus angriber leveren og kan medføre livstruende leversvigt.
 
Sygdommen smitter via afføring og især urin.

Da sygdommen er forårsaget af et virus, kan der kun gives støttende behandling. Vaccination giver en effektiv beskyttelse, så HCC er heldigvis en sjælen sygdom i dag.

 

Hundetegn

Alle hunde SKAL bære halsbånd, med hundetegn, på offentlige steder. Det har været lovpligtigt siden 1993.

Alle hunde over 4 mdr. skal bære et id-tegn, med ejerens navn og adresse.

Til gengæld er det valgfrit, at tilføje hundens navn og ejerens telefon nummer.


(Hunden skal stadig Chipmærkes!)

Ansvars forsikring


Det er desuden lovpligtigt, at ansvarsforsikre sin hund. De skader hunden eventuelt forvolder, bliver herved dækket.

Herudover kan man vælge at tegne yderligere forsikringer f.eks. udvidet ansvarsforsikring (er ofte et krav, hvis man ønsker at deltage i hundetræning) eller livsforsikring.

Sygeforsikring

Anbefales: Syge og ulykkesforsikringen, dækker det meste af dyrlægeudgifterne, hvis hunden bliver syg eller kommer til skade. Det giver tryghed, at vide at hunden altid kan komme til dyrlægen og behandles den dag den bliver syg, uden at familien skal bekymre sig om økonomi.

Forsikringen dækker ikke forebyggende behandlinger som vaccinationer eller tandrensning.