Tamrotte (Rattus norvegicus domesticus)

Orden: Rodentia (gnaver)

Udbredelse: Findes i stort set hele verden, undtagen polarområderne.

Status i naturen: Almindelig.

Størrelse på voksne dyr u. hale: 20-28 cm.

Voksen vægt: Hun helst ikke under 300 gram. Han helst ikke under 500 gram.

Kønsmodne: 5 ugers alderen.

Drægtigheds periode: 21-24 dage.

Antal unger pr. kuld:   8–16 (fødes hårløse, døve, blinde og hjælpeløse).

Levetid: Ca. 2-3 år, sjældent op til 5 år.

Naturlig føde: Korn, frø, græs, urter, bær, insekter som f.eks. larver, biller, orme, græshopper og fårekyllinger, fisk, padder, firben, fjerkræ, æg og små pattedyr. Mus er især en delikatesse for de vilde rotter.

Fodring i fangenskab: Rottepiller, rotteblanding, gnaverblanding u. piller, hundekiks eller lidt insekter, frugt og grønt. Rotter er altædende og kaster sig gerne over fastfood, chokolade og kager, men husk på at det er ligeså usundt for en rotte som, det er for dig. Hvis du ikke kan lade være, så begræns dig idet mindste. Og husk, at alm. Chokolade er giftigt for rotter (Hundechokolade kan bruges). Kalksten og saltsten må ikke mangle. Husk frisk vand, der tilbydes bedst fra en drikkeflaske. Tilsæt vitaminer, hvis du fodrer med en foderblanding.

Anbefalede bur forhold og indretning : Minimum 80 cm langt til to og 25 % større til, hvert ekstra individ. Der bør være afsatser, rør, hængekøjer, tov og andre klatremuligheder. Sovehuse i passende størrelse må ikke mangle. Som bundlag bør man vælge et ikke støvende materiale (f.eks. træpiller, hampstrø, gnavz, majsstrøelse, eller papirstrøelse), da rotter let udvikler luftvejsproblemer. Spåner udskiller skadelige stoffer, når rotten tisser på det, der kan skade dyret på sigt. Som redemateriale anvendes gerne bløde stofstykker f.eks. en stump fleece tæppe.

Adfærd: Primært skumrings og nat aktiv, men kommer også hyppigt frem i dagtimerne. Meget social. Lever i grupper og holdes bedst, flere sammen. To hanner/hunner trives som regel godt sammen. Skal man sætte en han ind i en eksisterende flok, bør han være under 8 uger gammel . Kommunikerer ved hjælp af kropssprog og højfrekvente pibelyde, hvoraf de dybeste kan høres af mennesker. Er nysgerrige og venlige og bliver let meget tamme. En rotte er ikke et kæledyr - den er en ven. 🙂

OBS: Jeg har fået en venlig henstilling fra en rotteven, der anbefaler, at rotter ikke får en saltsten, fordi de ikke kan svede og derfor ikke kan udskille et evt. overskud. Jeg har spurgt min dyrlæge Charlotte Bülow, hvad hun mener og her er hendes svar: Hej Heidi, selvfølgelig kan rotter svede. De kan svede på poterne, ligesom mange andre pelsdyr, som ikke sveder på kroppen. Der er ikke tvivl om at overdreven saltindtagelse vil øge risikoen for forhøjet blodtryk og nyreskader, men det tror jeg altså at de styrer selv. Om de har behov for en saltsten afhænger af om foderets indhold er tilstrækkeligt. Det drejer sig jo både om salt (NaCl) og mange andre mineraler.
Dyrlæge Charlotte Bülow

Altså; Rotter kan godt svede og derved udskille den salt de indtager. Om du vil give din rotte adgang til en saltsten, må du selv vurdere. Mine rotter har en, ligesom de også har en kalk/mineral sten, og de slikker på den i ny og næ. Jeg har endnu aldrig set tegn på overdreven brug.

Mvh. Heidi.