Muddi

Her er Muddis helt egen fotobog - med billeder og hilsner fra hendes nye Familie:)

Muddi: Muddi er flyttet til Familien Lind i Skanderborg, hvor hun er blevet "barn" i huset;) Hun har også fået sin helt egen "storesøster" - Mille (der er en blanding af Cocker spaniel og Dansk svensk gårdhund). Mille og Muddi er blevet fine venner og sover endda sammen. Muddi er en rigtig lille charmetrold - fuld af spillopper og gale streger, men man kan jo ikke lade værre med at le og smile af sådan et uimodståeligt ansigt 😉 Hun er en frygtløs lille "trold", men hun er Højt elsket. 

31/8-13
Muddi er stadig en lille spirrevip og som altid fuld af spillopper. Hun sover igennem om natten nu, og hun deler gerne skål med sin "storesøster" Mille. Hun elsker at køre i bil og har også prøvet at køre i cykeltrailer. Hun vil helst ikke gå glip af noget og vil gerne hilse på alt og alle hun møder:)

10/9-13
Muddi er blevet en smuk lille hunhund og skønt hendes farver har ændret sig så er hendes livsmod og kække natur den samme:) Hun er en lille primadonna, der ikke er så meget for at få våde tæer i regnvejr, men en svømmetur i åen går hun til gengæld ikke af vejen for:)

Julebesøg d. 2/12-2014

Skønne lille Muddi på ca. 7 kg er dronning i sin helt egen hundefamilie. Hun har nemlig to søstre, at holde styr på nu, men det generer hende ikke det mindste:) Hun er super kvik og er der gemt hundegodter i huset, skal hun nok finde dem;)