Før du går i gang

Træning skal være Sjovt!

Når man træner sin hvalp er det vigtigt, at man stopper mens det går allerbedst. Man må Aldrig træne den ”Død”. Når man tænker, nu går det bare godt, så siger man ”Fri”, i stedet for at prøve ”lige én gang til”.

Lad være med at starte med at træne din hvalp, hvis du er irriteret. Giv den en søge øvelse i stedet for, hvor du ikke behøver gøre noget særligt. Hvis du mister tålmodigheden eller bliver irritabel, så sig ”Fri” og stop for denne gang. Det nytter ikke, at træne, hvis du eller hvalpen mangler motivationen. Træning skal være sjovt!

Ros

Når man lærer hunden et nyt ord, er det vigtigt at rose, lige i det øjeblik hunden gør det rigtige. Man skal rose så meget at hunden, ”næsten bliver flov og begynder at rødme og tænke, så dygtig var jeg da eller ikke.” Når vi roser skal hunden kunne høre på stemmen at det den gør, er godt. Det er vigtigt at man roser på en hyggelig måde og ikke som en grammofonplade, der kører i samme spor. Det er også vigtigt at godbidden man giver er lækker, ellers er det jo ikke en belønning.

Desuden er det vigtigt at rose lige idet hvalpen gør det rette. Det hedder ”Nu er du dygtig” ikke var eller har været!

Straf

Den eneste form for straf du må bruge i forbindelse med hundetræning er en sammenrullet avis. Det anbefales, at have flere liggende rundt omkring i huset. Når hvalpen gør noget forkert, eller ikke hører efter, griber du avisen og slår dig selv flere gange hårdt oven i hovedet, mens du råber ”Dumme - Dumme træner!”

 

Pinning.

Nej, for at være alvorlig, så ér der faktisk kun én rigtig måde at irettesætte sin hund fysisk på. Og det er ved hjælp af pinning. Pinning er den eneste form for fysisk grænse, ulve anvender og den må kun bruges med rimelighed. Pinning består i at fatte med samlede fingre om hundens snueparti, men ikke over øjnene og sige Nej samtidigt. Ikke hårdt, bare fast så den ikke kan trække sig væk.

En situation, hvor pinning vil være et muligt valg, er f.eks. hvis hvalpen, begynder at pibe, fordi den gerne vil over til nogle andre hunde. Du har sørget for, at den allerede har hilst på dem, så man burde kunne forvente, at den ville falde til ro som de andre. Så snart hvalpen starter sin piben, bruger du pinning og siger Nej samtidigt. Forhold dig ellers roligt. Når den er stille slipper du, samtidigt med at du roser den, stille og roligt. Starter den igen, så gentag pinningen. Vær konsekvent og bliv ved til den holder mund. Husk at rose, så hvalpen ved, når den gør det rigtige.

Verbal irettesættelse:

Et bestemt Nej. Ledsaget af et bydende blik er som regel nok. Undgå at råbe. Hunde hører udmærket;)

Den selvmotiverende cirkel

Mange hunde begynder hurtigt at kede sig, hvis man træner de samme ting om og om igen og efterhånden som hunden ikke længere kan se nogen mening i at adlyde, begynder den, at ignorere ejerens ihærdige forsøg på at lydighedstræne den;) Og hvad gør man så? Hvordan forhindrer man, at hunden finder én "kedelig"?

Simpelt;)

Integrer træningen i de sjove aktiviteter du laver med din hund! Jo flere trænings secioner I har sammen og jo KORTERE de er, des mere villig vil din hund være efter at opfylde dine ønsker. Sørg for at have en kort (højst et halvt minuts træning) inden hver sjov aktivitet. f.eks. bed hunden om at sidde før den hilser på fremmede. Om at gå lidt på plads, før den får lov at løbe fri af snoren, at lægge sig og blive liggende, inden i begynder en apporterings leg. Og indlæg korte trænings sessioner når I er ude at gå tur, leger I parken eller i hverdagen inden den får lidt kæl eller opmærksomhed (belønningen). På den måde vil leg blive til træning og træning vil blive til leg. I sidste instans bliver godbidder faktisk overflødig for at motivere hunden, da samværet og legen vil være belønning i sig selv:) Men glem ikke at rose og vise, at du påskønner din hunds indsats - om ikke for andet så fordi ros af andre er godt for dig selv:)

Alle hunde fortjener en Uddannelse.

Tag JA hatten på!

 Vi skylder vores firbenede ven at lære den at fungere i vores hverdag, så den ikke ender med at blive til ulempe eller fare for sig selv og sine omgivelser.

Hvor meget din hund skal lære er helt op til dig som ejer, men der er nogle ting som en "Velopdragen" hund bør kunne.

Du har sikkert en hel liste over ting du IKKE ønsker din hund skal gøre F.eks. at den gør konstant, tigger og stjæler mad fra bordet, slikker folk i hovedet, springer op og snapper af gæsterne, tér sig hysterisk på gåture, trækker som en hest og stikker af, så snart den ser sit snit til det - og venter det døve øre til, når der bliver kaldt. Opsøger slagsmål, jager folk der løber/cykler, Graver huller i haven, er urenlig indendørs, Tisser op af alting (og ja, det er naturlig adfærd for en hanhund - men derfor behøver den ikke have lov at pisse på alting - det er også naturlig adfærd at gø, springe op og slikke folk i hovedet osv...)splitter huset ad når den er alene, vogter over møblerne/sengen, mad/kødben osv, osv...

Prøv i stedet at fokusere på den adfærd du ønsker af din hvalp/hund i de forskellige dagligdags situationer. Hvad ønsker du at din hvalp/hund skal gøre når der kommer gæster feks?

og lav så en lille plan over, hvordan du har tænkt dig at opnå det:)

Tænk alle de små udfordringer i dagligdagen igennem og læg en lille plan for, hvordan du opnår en ønsket adfærd i hver sitiuation. Gerne inden hvalpen kommer hjem. Så har du nemlig allerede fået et godt forspring:)


Husk:

BEGYND som du vil Fortsætte :)

Grundtræningen starter dag 1. Det betyder ikke at hvalpen skal kunne alting lige fra starten. Det er en gradvis proces, at forme sin kommende Hund:)

- Men man skal ikke lade hvalpen opføre sig "dårligt" bare fordi "den er jo kun en lille hvalp - og det ser så komisk ud" - det bidder dig selv i bagdelen i den sidste ende. Hvalpes indlærings kapacitet er på sit højeste i 8-12 ugers alderen.

Hav fokus på JA adfærd og ROS når hvalpen udfører en adfærd som du gerne vil forstærke - også selv om du ikke har bedt den om det. Det bedste svar på dårlig adfærd beregnet på at få opmærksomhed, er at ignorere den - dette gælder naturligvis kun hvis den ikke er i gang med noget, der er direkte skadeligt for den (for eks. at gnave i ledningerne;) 

Verdens bedste hundeforældre

 

Det er vigtigt at gøre sig klart, at det at være en god og ansvarlig hundemor/far ikke er en rolle man kan tage eller kræve, men en rolle man må gøre sig fortjent til.

En god hundemor/far er en person, der vejleder, ikke straffer. En person, som er venlig, kærlig og konsekvent. En god hundeforælder er en person, som man kan lægge sig hos og føle sig tryg sammen med.

 

Det er også vigtig, at man fra begyndelsen ved, at straf i traditionel forstand, ikke er en del at god hundeopdragelse. Den slags straf medvirker kun til, at gøre hunden usikker på mor/far.

Muligvis vil straf forhindre hunden i at gøre det uønskede i et stykke tid, men det virker ikke på sigt. Prøv i stedet at forebygge, at problemet overhovedet opstår, ved at rose hunden når den gør noget rigtigt, selvom du ikke har bedt den om at gøre det. Der gælder 3 gyldne regler i hundeopdragelse og træning, nemlig; Håb på meget, forvent lidt og ros selv det mindste forsøg.

 

For at give sin hund et godt og trygt hjem, er det yderst vigtigt ALTID at være konsekvent. Ved konsekvens menes ikke hård og dominerende, men blot at Nej – ALTID betyder Nej og Ja – ALTID betyder Ja. Der må ikke være noget ”Måske”, ”Somme tider” eller ”For en gangs skyld” i forbindelse med hunden. Det medvirker blot til forvirring og usikkerhed, hvis det den må den ene dag er forbudt den næste, eller hvis den gerne må for mor men ikke for far.

Gør din hund og dig selv den tjeneste, at skabe trygge rammer, hvor hunden får mulighed for at lære sin families faste regler at kende.

 


VIGTIGT!!!
Læs siden: Ulven i din Hund:)

Hundens leve regler:

 

Man tager aldrig en andens plads/ting/mad.

  • medmindre man er ude på ballade...

 

Guide til, at blive dén ejer, din hund selv ville vælge;

 

  • Håb på meget

  • Forvent lidt

  • Ros selv det mindste forsøg

  • Skæld aldrig ud

  • Mén hvad du siger*

  • Ros, Ros og Ros igen

 

  • Vær konsekvent; Nej betyder NEJ! Og Ja betyder JA! Altid.

Hjemturen samt 1. dag og nat

                                                           Hjemturen.

Lad gerne hvalpen lege sig træt med sine søskende og tisse af inden i tager afsted.

 Den dag i henter hvalpen, bør den sidde på skødet af et familiemedlem, på turen hjem i bilen. Husk et håndklæde/tæppe, hvis den skulle blive "utæt" undervejs;) Hold en kort tisse pause, et roligt sted, hver time, hvis turen er meget lang.

                                                           Den første dag.

 Når du har fået din lille hvalp med hjem, så tænk på alt det den netop har oplevet for første gang i sit liv. Den har mødt nye mennesker, rejst, oplevet nye lugte, lyde og sanseindtryk. Alt dette er utroligt overvældende for en lille hvalp, der er vandt til at sove det meste af dagen. Derfor burde følgende være en selvfølge: "Tip: Lad hvalpen tisse af inden I tager den med ind i huset."

 

  1. Lad hvalpen komme hjem til rolige omgivelser. Undgå at invitere en masse mennesker, der vil kæle og klappe den. For meget hurlumhej i starten gør hvalpen urolig og den får sværere ved at knytte sig til familien. Vent med at præsentere ham, for venner og bekendte til han føler sig helt tryg i hjemmet og kommer jer glad i møde, blot i har været ude af syne et øjeblik. Giv ham i hvert fald en uge til at falde til. Begrænsningen gælder også for børnene. Ingen legekammerater med hjem den første uges tid.
  2. Lad den udforske sit nye hjem i ro og fred, så den kan lære de nye lugte at kende.
  3. Lad være med at tage den med udendørs med det samme. Den har brug for nogle timer til at ”fordøje” alle de nye indtryk.
  4. Lad for guds skyld være med at straffe den, hvis den har et lille ”uheld” inden døre. Den er ikke vandt til at holde sig og den må aldrig få nogen ubehagelige oplevelser omkring renlighedstræningen.
  5. Efterlad ikke hvalpen alene, fra nu af er du dens nye ”mor” og hun ville aldrig lade hvalpen være ubevogtet. Når hvalpen er træt, kan du godt forlade den i korte perioder, men luk den ikke inde.
  6. Husk at have en hundeseng klar til den, den vil hurtigt blive meget træt og får brug for et sted at sove uforstyrret.
  7. Vær meget forsigtig når hvalpen, skal møde familiens børn. Lær børnene, hvordan de skal omgås hvalpen. De må ikke omfavne den og aldrig forstyrre den i dens seng. Det skal være dens fristed.

 

Den første nat.

Det er meget vigtigt, at man ikke efterlader hvalpen alene, et sted i huset og går fra den. Det er unaturligt og skræmmende for en lille hvalp, der aldrig før har været alene.

Det er en god ide at fjerne foder og vand omkring 18-19 tiden så din hvalp ikke skal op og tisse eller besørge midt om natten.

Kort inden sengetid er det en god ide at lege lidt med hvalpen, så den bliver træt nok til forhåbentligt, at sove igennem hele natten.

Lige inden sengetid bør hvalpen tages med ud, så den kan tisse af. Det er vigtigt at du roser hvalpen når han er færdig og ikke imens han besørger. Det er meningen at du skal rose stedet han gør det på og ikke det at han tisser. Hvalpen skulle jo nødigt tro at han får ros uanset hvor han gør det.

Hvalpen skal sove i nærheden af et familiemedlem, så den kan lugte, høre og mærke et andet flokmedlem. Den dér med, at hvis du ikke vil have hunden til at sove i sengen som voksen, så må den aldrig have lov at gøre det som hvalp, holder altså ikke. Du kan ALTID ændre de gældende regler hen af vejen. Endten fordi de ikke fungerer eller fordi du ændrer mening. Hvis du ændrer på hundens "husregler" skal du blot være koncekvent med det, så retter hunden sig ind efter det. Du kan altså GODT tage hvalpen med i sengen den første nat/uge. Det vil garanteret få den til at sove længere og der vil ikke være nogen hylen eller piben fordi den er utyk og føler sig alene. Det er en utrolig god måde at bonde med den. Der er selfølgelig den risiko, at den tisser i sengen, hvis du ikke vågner og tager den ud, når den begynder at rumstere rundt midt om natten. På den anden side er det nok mere sandsynligt, at d rent faktisk opdager at den er vågen og skal ud, hvis den sover lige op af dig, end hvis den sover alene på gulvet. Alternativt kan du sove på en madrads på gulvet sammen med den. Hvis du alligevel vælger, at lade hvalpen sove "alene" så pladser dens seng, ved siden af din egen, så du let kan række armen ud og berolige den, hvis den bliver urolig. Pladser gerne et tæppe, der dufter af "mor" i dens kurv, så den har noget velkendt at putte sig ind til, samt en af dine brugte T-shirt eller lignende, så hvalpen også har sin nye "mor/fars" duft at putte sig i. Hvis du i sidste ende ønsker den skal have sin egen plads i soveværelset eller et andet sted, så kan du, når hvalpen er renlig om natten, gradvist flytte dens seng tættere og tættere på, hvor du ønsker den skal sove som voksen.

Det kan være en god ide at give hvalpen snor på og binde den til sengestolpen, hvis den skal sove "alene" . Hold snoren kort. Hvalpe tisser nødigt der, hvor de sover, men hvis den er fri til at vandre omkring i soveværelset, kan det ske, den tisser på gulvet i løbet af natten. Tag hvalpen med ud så snart den vågner næste morgen.

Hvis hvaplen ikke vågner først vil den helt sikkert vågne, når hans omgivelser begynder at rumstere.

Renligheds træning.

Lav en "POTTEPLAN" 

Det er en Kæmpe hjælp, at lave en plan over Hvornår din hvalp normalt skal på "Potten". Det er meget simpelt. Du skal blot skrive ned, hvad klokken var, da din hvalp fik mad og dernæst hvad kl. var da den skulle lave stort. Du vil hurtigt kunne se et mønster og så er det Meget lettere, at komme ud med hvalpen på de rette tidspunkter. Feks. Smilla, vores lille hvalp skulle ALTID lave stort 5-10 minutter efter hun havde fået et måltid, så der vidste vi, at hun skulle udenfor inden de 5 minutter var gået, så hun kunne blive rost for at gøre det udenfor og når det var mørkt fandt vi ud af, at tage en lommelygte med og holde hende i snor til hun havde præsteret;) Ellers skyndte hun sig bare at tisse og løbe hen til døren for at komme ind (og gøre det på gulvet), så når man Ved at hun skal, så er det altså bare om at være tålmodig:)

At rose Rigtigt og at lære hvalpen selv af "sige til":) 

Når hvalpen har sovet, leget, spist eller drukket, vil den føle trang til at besørge. Forvent ikke, at den selv siger til. Der er dog nogle signaler du skal være opmærksom på. Hvis hvalpen begynder at gå i rundkreds om sig selv, synker ned i bagparten eller snuser mistænkeligt rundt, så er det om at være hurtig! Giv hvalpen snor på og lad den selv gå hele vejen ud til yderdøren. Meningen med dette er, at lære den selv, at sige til, når den er trængende. Hvis den er midt i en tissetår, så er der ikke andet for end at scoope den op, bære den udenfor og lade den gøre dig færdig her. Husk at rose når den er færdig:) Hvalpen skal luftes hver time. Vær særligt opmærksom omkring et kvarters tid inden, den skal luftes.

I starten bruges et sted tæt på hjemmet. Man kan evt. lægge en af hvalpens høm-hømmere på stedet, for at signalere, at det er i orden at besørge her. Så længe hvalpen ikke er kønsmoden, vil den ikke føle trang til at markere et territorium, derfor kan nogle hvalpe holde sig så de næsten får vand i øjnene, lige til de kommer hjem i trygge omgivelser for så at tisse på gulvet. Det skal nok gå over, når blot du ikke straffer. Prøv at medbringe en avis, hvalpen har tisset på, for at signalere at det er ok, at tisse her. Hvalpe vender ofte tilbage til samme sted, som de før har tisset, og undgå at vælge et sted, der besøges af mange hunde, da det vil virke afskrækkende på hvalpen.

 

Lad hvalpen snuse lidt rundt. Hvis ikke der sker noget efter et par minutter så gå ind igen og prøv lidt senere. Husk at hvalpen skal luftes mindst en gang i timen, til den begynder selv at kunne sige til.

Giv evt. en kommando om at tisse, idet den gør det. Ros den når den er færdig med at tisse (halen skal logre!) og leg med den. Det er vigtigt at du roser hvalpen når han er færdig og ikke imens han besørger. Det er meningen at du skal rose stedet han gør det på og ikke det at han tisser. Hvalpen skulle jo nødigt tro at han får ros uanset hvor han besørger.

 

Og husk ALTID! at samle efterladenskaberne op! Der er ikke noget mere ulækkert end efterladte hundelorte. Det er noget, der Virkelig kan gøre en upopulær i nabolaget og det er da det mindste man kan gøre som hensynsfuld hundeejer. Det kan godt være det er ulækkert at samle op, men det hører nu engang med til at holde hund.

 

Når, der sker et uheld indendørs, og det sker i starten, så må man aldrig skælde hvalpen ud eller ligefrem straffe ham. Han må ikke få nogen ubehagelige oplevelser i forbindelse med renlighedstræningen, så risikerer, du bare at han aldrig bliver renlig.

Straffer du ham, lærer han blot, at han i hvert fald ikke skal besørge, mens vi er i nærheden!

 

Hvis hvalpen tages midt i et uheld, så må du bare snuppe den og tage den med ud til tisse pladsen - uden at mukke, skælde ud eller brokke dig undervejs. Hvalpen vil opfange din negative tone og forsøge at tisse et sted, hvor du ikke ser det næste gang - så du ikke bliver sur. Det er hvalpe logik;) Når det erved at være tid til at skulle lufte hvalpen (en gang i timen) så kald på den og løb herefter væk/bak baglæns, mens du ivrigt opfordrer ham, til at følge med dig hen til yderdøren. Giv ham snor på og tag ham med til ”tissepladsen”. Lad ham falde til ro og snuse rundt og forrette sin nødtørft. Ros ham, leg med ham og tag ham så med ind igen. Lad ham være i et andet rum mens du gør rent efter uheldet, så han ikke render i vejen og spreder det over det hele. Gode vaner kræver lidt tid for at udvikles, så vær klar til at yde en stædig indsats. Jo oftere han kommer ud på de rigtige tidspunkter jo hurtigere vil det gå.

Hvalpen er lærevillig og vil gøre alt for at tilfredsstille sin nye flokfører.

 

At gøre ”ordentligt” rent efter et uheld.

Når du skal gøre rent efter et uheld så husk;

Brug aldrig almindelige rengøringsmidler. Det kan godt være det kamuflerer lugten for os mennesker, men hvalpens fine næse vil stadig kunne genkende stedet og ofte vil han vende tilbage og til samme sted igen og igen. Brug i stedet Rodalon, et lugtfrit desinficerende middel, der kan købes i f.eks. Føtex og Matas.

For at fjerne pletter fra gulvtæpper kan du enten strø rigeligt med kartoffelmel over pletten, lade det tørre og støvsuge det op. Eller lave en blanding af ufarvet eddike og vand. En opvaskebørste er alle tiders til at skrubbe gulvtæpper med. Husk altid at skrubbe pletten med Rodalon først.

 

 

"Avis" metoden.

Hvis du bor i lejlighed er det selvfølgeligt lidt sværer, at få hvalpen stueren, men det er absolut ikke umuligt! Der er som regel lidt længere hen til ”tissepladsen”, selvom du skal være omhyggelig med at vælge det nærmeste sted. Du skal være ekstra opmærksom på hvalpens signaler, så du kan nå derhen inden det er for sent. Det er også virkeligt vigtigt, at du rent faktisk går ud med ham hver time. Til nødstilfælde kan du lægge plastik og aviser eller særlige hvalpe "tissemåtter" indenfor hoveddøren, så han har et sted, hvor han gerne må søge hen når han er trængende. Så kan du muligvis nå at lokke ham derhen i de overhængende tilfælde. Efterhånden kan disse flyttes udenfor døren. Pas på ikke at læne dig for meget til denne nødløsning, for hvis han får for vane altid at tisse foran din hoveddør, skal du bare til at lære ham, at gøre det udenfor én gang til.

 

Om natten.

Sørg for at der ligger nogle aviser med plastik under/tissemåtter, omkring hvalpens kurv. Bliver han trængende skal han helst besørge her, frem for på gulvet. Du må dog ikke forvente for meget. Hvalpe er ikke født med at vide, at de skal tisse bestemte steder. Gnid evt. lidt urin fra et tidligere uheld på avisen. Det vil tilskynde hvalpen til at tisse der igen.

 

Hvis din hvalp vækker dig om natten, når han trænger til at komme ud, så stå straks op og tag ham ud! Det er ikke værd at vågne om morgenen med rummet sølet til i tis og hundebæ.

Skulle det ske at hvalpen har tisset eller besørget inden for i løbet af natten, så må man bare tørre det op. Du må aldrig nogen sinde forsøge at straffe/skælde hvalpen ud, hvis du opdager han har haft et uheld. Han kan ganske enkelt ikke huske det bagefter og vil ikke vide hvad han får skæl ud for. Naturligvis vil han forsøge, at berolige dig ved at vise underkastelse eller legeadfærd. Men han vil ikke forstår hvorfor du bliver aggressiv og vred uden varsel og uden grund.

 

Hvalpe behøver tid til at lære at kontrollere blære og tarm. Du må ikke forvente at hvalpen kan holde sig en hel arbejdsdag. Eller en hel nat i starten, for den sags skyld. Men det skal nok komme. Nogle hvalpe har svære ved at lære det end andre, men det lykkedes altid til sidst. Så giv aldrig op!

 

Hvornår en hvalp er 100 % pålideligt stueren afhænger både af hvalpen og af hvor effektivt og energisk man selv griber renlighedstræningen an. Visse hvalpe er næsten renlige fra starten, andre bliver det hen af vejen. Hvis hvalpen ikke er renlig i en alder af 5-8 måneder, bør man søge professionel hjælp. Men forvent ikke at hvalpen er pinligt stueren før han er et års tid.

 
 

Alene-hjemme træning.

”Denne fremgangsmåde bruges også når hvalpen skal lære at være alene i bilen og udenfor butikken.”

Det er unaturligt og skræmmende for en hvalp, at blive forladt af sin flok. Det er derfor meget vigtigt, at den fra starten vænnes til, at man forlader den. Hvis man ikke tager træningen alvorligt fra starten og efterlader hvalpen for længe alene, fordobles risikoen for problemer når hunden bliver ældre. Der er fire måder en hund kan reagere på, hvis den er utryg/angst for at være alene hjemme. 1. Den kan ødelægger ting, sommetider møbler eller selve huset – til gene for dig. 2. Den gør, hyler, knurrer eller klynker – til gene for naboerne. 3. Den er passiv (spiser ikke, søger steder den forbinder med ejeren og hilser ikke sin familie når de kommer hjem – til gene for hunden. 4. Den bliver urenlig og tilsøler huset i efterladenskaber og urin – til gene for hele familien.

Uanset hvor meget spændende legetøj du køber eller hvor mange lækre godbidder den får, vil det ikke hjælpe en hund, der har problemer med, at være alene hjemme. Det hjælper heller ikke at give den selskab af en anden hund, du risikerer blot at ende med to hunde, der ikke kan være alene.

Det der skal til er korrekt træning.

 VIGTIGT!!! Hvordan man skal komme og gå.

For at forebygge et muligt alene problem, skal man først og fremmest lægge stor vægt på, at hvalpen er tryg, da alene problemer bygger på angst. Derudover er det VIGTIGT! at hvalpen er velstimuleret især inden man forlader den. Det er også vigtigt, at man sørger for, at gøre den selvstændig og ikke afhængig af ejeren. Hvis hvalpen f.eks. sover i sengen sammen med ejeren og opfordres til at følge denne rundt i hele huset ALTID, kan det hurtigt komme dertil, at den ikke kan være alene om natten og hvis den ikke kan være alene om natten, så kan den ofte heller ikke være alene om dagen. Det betyder ikke, at hunden ikke kan få lov at sove i sengen, når blot du lærer den, at den også kan være tryg, når I er adskilt.

 Når man går fra hvalpen og når man kommer tilbage, er det vigtig ikke at gøre et stort nummer ud af det, og at hvalpen er rolig og afslappet. Når du forlader den må den altså ikke være super opmærksom på dig og følge dig fysisk eller med øjnene, hvor du går og står. Hvis du går fra en hvalp eller hund, der i forvejen er super opmærksom på dig, vil den føle sig forladt og prøve at følge efter dig. Og kan den ikke det kan den gå i panik og begynde at hyle, gø, kradse på dørene eller bide ting i stykker (det virker beroligende på en hund at bide/gnave i noget). Så sørg for at hvalpen/hunden er rolig og afslappet inden du går og start med kort tid. feks. 2-3 minutter. Meget gerne mange gange om dagen indtil den kan være alene i 20 minutter uden problemer. Undersøgelser med overvågnings kamera har vist, at problemerne opstår indenfor de første 20 minutter efter at hunden er blevet alene.
 
Altså lad være med at sige "farvel" til hunden, da det gør den ekstra opmærksom på dig. Den skal helst være ligeglad med at du går. Hvis du ikke vil have at hunden er overgearet når du kommer tilbage så gør din ankost ligeså udramatisk og hils på hunden når den viser en afslappet og rolig adfærd. Hvis du hilser dem overstadigt og når hunden er helt kørt op er det dén adfærd du belønner:)
 

Trygheds øvelser

Sådan gør du:

 

Tryghedsøvelser består af to dele; Tilstedeværelses øvelser og Fraværelses øvelser.

 

Tilstedeværelses øvelsen består i at lære hunden, at dens kurv eller tæppe er det næstbedste sted i

verden og at den trygt kan søge hertil. Ejeren er der sammen med hunden. Det den lærer er altså tryghed ved et nærmere afgrænset område. Er hunden meget tryghedssøgende trænes med både kurv og tæppe.

 

  1. Sid med hvalpen ude midt på gulvet og stryg den meget langsomt langs siderne i langs ryggen. Start når hvalpen er træt. Begynd fra nakken og tæl langsomt til 6, til du når enden af låret. Sørg altid for at have en hånd på hunden f. eks. panden, brystet eller lænden, mens du stryger den. Sig samtidigt ”Rolig”. Gentag strygningerne 3 – 5 gange pr. side i et par dage.
  2. Læg tæppe eller kurv ude på gulvet og overfør ”Rolig – øvelsen” hertil. Gentag i et par dage.
  3. Nu skal hvalpen lære hvad stedet hedder. Sig ”Tæppe/ Kurv” + ”Rolig” og lav øvelsen. Gentag i et par dage.
  4. Nu skal hvalpen til at lære at det er trygt, selvom du fjerner dig lidt. Først gentager du punkt 3 og derefter evt. stadig med en hånd på hvalpen flytter du kroppen lidt væk. Giv evt., hvalpen en godbid, et tyggeben, dens yndlings legetøj eller allerbedst en T-shirt, der lugter af dig. Hvis den rejser sig siger du stille og roligt ”nej” og guider den tilbage i liggende stilling. Hvalpen må gerne bevæge sig på stedet, men den må ikke forlade det. Det gælder kun under indlæringen, for at den skal forstå, at stedet giver tryghed. Når den har forstået det må den selvfølgeligt godt bevæge sig rundt og frit søge tæppet, når den har behov for det.
  5. Trinvist rykker man længere og længere væk (brug Ja og Nej). 1 skridt 10 sekunder. Senere 20 sekunder – 30 sekunder og så et minut. Så 2 skridt i 10 sekunder – 20 sekunder osv. Indtil man er ved udgangen til lokalet. Det er vigtigt ikke forcere dette stadie.

 

  • · Hvis hvalpen blunder og hørere en lyd er det ok, at den rejser sig.
  • · Hvis den ligger og stirrer på dig eller virker utålmodig, må du gå tilbage til den og gentage ”Rolig øvelsen” til den slapper af.
  • · Næste trin, når hvalpen har lært at slappe af og bliver i kurven eller på tæppet, når du går væk fra den, er at du går ud og laver en kop kaffe, uden at lukke dørene. Hvalpen må aldrig forbinde kurv eller tæppe med straf. Du må derfor aldrig kommandere den hen i kurven eller på tæppet. Det skal være et rart sted, den selv vælger at søge til.

 

Fraværsøvelsen påbegyndes når hvalpen har lært tryghedsøvelsen, samt Ja/Nej, Søge og Øjenkontakt øvelserne.

 

  1. Hav hvalpen på tryghedsstedet, husk at bruge stedets navn. Lav ”Rolig øvelsen”, ros og giv en godbid. Gå 2 skridt væk og smid godbidder (ikke hen til hunden), vent til hvalpen er rolig og sig ”Søge” (Nu må hvalpen forlade tæppe/kurv og lede efter godbidderne).
  2. Kald hvalpen tilbage til tryghedsstedet ved at bruge stedets navn. Gå lidt længere væk og smid igen nogle godbidder. Når hvalpen er rolig siger du ”Søge”.
  3. Gentag punkt 2 og gå længere og længere væk. Når hvalpen er helt tryg, mens du er i rummet hos den, udvides øvelsen og du går helt ind i næste rum. Godbidderne skal altid smides i rummet med tæppe/kurv. Hvalpen bliver på tæppet/kurven og du sørger for at dørene er åbne.
  4. Nu udvides øvelsen til, at omfatte alle de rum, hvor hvalpen må færdes.
  5. Næste trin. Sig ”Tæppe/Kurv” kast nogle godbidder, gå ud af døren, luk den halv i og sig ”Søge”. Er hvalpen utryg, så gå et punkt tilbage og start der. Gå ind og få øjenkontakt, giv godbid eller kærtegn, hvad din hvalp reagerer bedst på.
  6. Gentag punkt 5, med døren lidt på klem så du kan se hvalpen, men den ikke kan se dig.
  7. Gentag punkt 5, men udvid trinvist tiden, før du går ind til hvalpen igen. Først 1 minut, senere 2 osv., indtil hvalpen kan være alene i 20 minutter.
  8. Nu bliver det endnu svære. Hvalpen skal nu vænnes til familiens adskillelses ritualer, altså den daglige rutine, hvert medlem gennemgår, fra de står op til de tager af sted på arbejde/skole. Del ritualerne op. F. eks: sig ”Tæppe/Kurv”, rasl med nøglerne, læg dem igen. Ros hvalpen, hvis den accepterer lyden, gå over og giv den en godbid, kæl for den, lav Rolig øvelsen indtil den ikke længere reagere på lyden. Derefter tager du din taske, lægger noget i og stiller den igen. Så kommer turen til at tage sko på og tage dem af igen, herefter jakken. Så går du stresset rundt, slapper af igen, slukker for radioen, tænder igen. Alt sammen på samme måde, som da du lærte hvalpen lyden af nøglen.
  9. Nu gennemføres alle ovennævnte ritualer (du gør dig klar til at tage af sted) med døren på klem som i punkt 7. ros ved ordet ”Søge”, ros for at løbe tilbage til tryghedsstedet. Afslut med at gå hen til hvalpen og give godbid og lave Rolig øvelsen.
  10. Ja, du er ikke færdig endnu, men det hjælper på det! Godt arbejde indtil videre for resten! Nu gør du som i punkt 9, men med lukket dør. Nu kan du ikke længere se om hvalpen gør det rette, nu må den stå sin første ildprøve. Forsvind stille væk i en halv time. Hvalpen vil nu vente på at ejeren går, så den kan få lov at Søge. Nogle hunde rejser sig, når de hører ejeren gå. Det er ok, det kan du ikke gøre noget ved. De fleste går selv tilbage og søger og bagefter til tæppet fordi det er trænet så intensivt. Nogle går lidt rundt og snuser efter ejeren og bagefter går de hen på tæppet. Med et overvågnings kamera har du mulighed for at spionere, hvis du vil.
  11. Du kommer hjem efter en halv time. Sig Hej - Hej. ”Tæppe” ”Rolig”, lav Rolig øvelsen, giv godbidder, vær glad, rolig og ikke afvisende.
  12. Nu går du i tre kvarter, 1 time, 1 time og et kvarter osv. Trinvis derud af mens du øger tiden med 15 minutter hver gang, til du er oppe på 4 timer. Herefter øger du tiden med 30 minutter. Husk at godbidderne altid skal smides i det rum, hvor tryghed stedet er!
  13. Sørg altid for at hvalpen er fysisk og mentalt velstimuleret i dagligdagen. Inden du forlader den er det vigtigt at den er blevet luftet og leget lidt med på en ikke stressende måde (ikke tovtræk, kamp/brydning eller apportering), samt mentalt aktiveret i mindst 20 minutter! Det nemmeste du kan gøre er, at give den en aktiverings bold, eller lignende, altså noget ejeren sætter i gang, men ikke nødvendigvis behøver deltage i.

2 Vigtige øvelser

Træning forudsætter at du har hundens opmærksomhed.

øjenkontakt øvelsen.

ja/nej øvelsen.

Under opbygning...

Hvornår du IKKE skal kalde på din hund!

Lær hvalpen hvad den hedder!

Sid sammen med hvalpen. Sig dens navn og stop en godbid i munden på den prompte. Det er meget vigtigt, at navn og godbid følges ad i samme tempo. Gentag 10-15 gange i træk. Ligeså snart den har tygget af munden, gentager du navn og godbid. Hold herefter en pause på 10 minutter og gentag øvelsen. Efter endnu en pause på 10 minutter gentager du igen, men du tester om hvalpen er ved at fatte budskabet. Det gør du ved at sige hvalpens navn og vente lidt med godbidden. Hvis hvalpen søger godbidden er du klar til at bruge navnet til indkald. Hvis den ikke søger gentager du hele øvelsen igen. Hvis ikke det virker første gang er det oftest fordi du er lidt for langsom med din godbid. Husk at du kun må sige dens navn én gang og at hvalpen ikke må være under kommando i denne øvelse.

Denne øvelse går ud på at lære hvalpen at navnet er lig med en lækker godbid og at være tæt på dig.

 

Indkaldsøvelsen:

Når hvalpen søger efter godbidden, når du har sagt dens navn, kan du bruge navnet i en indkalds situation. Start træningen indenfor i hjemmet. Når hvalpen er på vej hen mod dig eller kigger på dig, siger du navnet én gang og støtter den med ”ja-ja-ja”, mens du bevæger dig væk fra den med ryggen til. Sæt dig på hug, uden at vende ansigtet mod hvalpen. Det du gør er at bruge hvalpens eget sprog. Du fortæller den med dæmpende signaler at den trygt kan komme hen til dig. Når den kommer diger du ”Dygtig” og giver den godbidden. Lad være med at kæle for den hver gang. Hvis du vil kæle så skal det ske med slowmotion bevægelser som i Rolig øvelsen. Du må aldrig række ud efter den. sig straks ”Fri”, mens du rejser dig og går væk med ryggen til hunden. endnu engang har du brugt hvalpens eget sprog.

 

Indkald udendørs foregår på samme måde. Husk blot at hvalpen skal være opmærksom på dig, før du kalder og lad den få ”Fri” efter 9 ud af 10 indkald. Altså det eneste du skal sige er Navn – Dygtig – Fri. Ingen kæl, det tager for lang tid. Senere sættes kommandoen ”Kom” på, men ikke endnu. Endnu senere kan du lære hunden at komme når du fløjter, men først skal den lære, hvad fløjtet betyder, ligesom den skulle lære betydningen af sit navn.

 

OBS: Hvornår du IKKE skal kalde!

 

  1. Lad være med at kalde, hvis din hvalp er midt i en ”Samtale” med en artsfælle, især ikke hvis det drejer sig om, hvem der er størst.
  2. Lad være med at kalde før hvalpen har afsluttet sin indkaldstræning. Hvis du endnu ikke er nået til forstyrrelser som f.eks. andre hunde eller vildt, nytter det ikke at kalde når hvalpen er stukket af. Hvis du kalder og den ikke kommer, risikerer du bare at den lærer, at den ikke behøver komme når bare den er tilstrækkeligt langt væk.

 

Hunden vil ikke komme.

Når en hund kommer i trods alderen har den det med at prøve sine grænser af. Hvis den begynder at ignorere dit kald, må du gøre noget straks! Det værste du kan gøre er at begynde at følge efter hunden! Det er altid lederen af en flok, der bestemmer hvilken vej flokken skal bevæge sig, så det vil blot få hunden til at tænke: Fedt! Det virker, nu følger de efter mig! Altså bestemmer jeg!

Hvorefter den stikker af, med ejeren råbende og skrigende bagefter. Nej, det går slet ikke, og ejeren vil næppe have en chance for at løbe hunden op.

Det gælder først og fremmest om at bevare roen. Og dernæst om at få hundens opmærksomhed. Det kan gøres på forskellig vis. Hop og vift med armene, mens du pifter, råber eller bare siger/udstøder en høj fjollet lyd (prutte lyde kan bruges, hvis du ikke kan pifte;). Det skal nok få hunden til at studse.

Herefter kan du kaste dig ned på jorden og give dig til at rulle rundt. De fleste hunde vil nu komme farende for at undersøge fænomenet. Når du har fat i hunden så ros den til skyerne.

 

Du kan også, hvis du synes det er for pinligt, kalde på hunden og løbe væk fra den. Se dig ikke tilbage. Det er bedst, hvis du kan skjule dig bag et træ, eller bare kaste dig til jorden, så du er ude af syne. Så tror hunden at den bliver efterladt og kommer farende. Ros hver gang den kommer.

Skæld ikke ud selvom det tager en evighed. Start træningen et sted, hvor der ikke er mange forstyrrende elementer og indfør gradvist flere. Du kan med fordel starte træningen i en meget lang snor 15-20 meter. Husk at være særligt opmærksom på dit kropssprog!

At gå pænt i snor.

Når du vil lære din hund at gå pænt i snor er kontakten det vigtigste. Det skal være sjovt at gå ved siden at ”mor” eller ”far”. Den klassiske kommando for øvelsen er ”på plads”. Man kan også bruge ”Gå pænt” eller ”Ved siden”.

Målet er at hunden skal kunne gå ved siden af dig med størst mulig kontakt. Den skal se så meget op på dig som muligt og ikke hænge bagud, trække fremad eller ud til siderne. Den skal standse og sætte sig så snart du selv standser.

 

Lær hunden, at man kun går frem, når linen er slap. Altså, hvis hunden trækker, så stå stile, og gå kun frem, når linen er slap og hunden atter står ved fod. Lok den med lækre godbidder, så skal det nok sive ind! Og vær tålmodig og forvent ikke for meget af den helt unge hvalp. ”På plads” kommandoen skal kun bruges i korte intervaller, hvis i f.eks. skal passere en fremmed hund, krydser en vej eller lignende.

At lede jagten (gåturen)!

Før du kommer så langt, skal din hvalp først vænnes til snoren, kunne stå, gå og sidde ved fod samt komme når du kalder.

Det tager som regel ikke mere end en uge, at lære den og det er grundlaget for at kunne gå tur.

 

Tag ikke hvalpen med på gå ture, før to uger efter dens første vaccination, altså omkring 14 ugers alderen. Den er simpelthen ikke forberedt til den store verden før dette tidspunkt. Det er langt bedre at lade den deltage i et hvalpekursus, hvor den kan løbe omkring i en situation, der minder om miljøet i et kuld.

At gå i snor!

 

Husk at kontrollere at halsbåndet ikke sidder for stramt. Husk på at hvalpen vokser hele tiden.

 

Første opgave er at vænne hunden til snor. Læg snoren hen over dens hoved. Det er første gang ejeren har placeret en genstand omkring dette vigtige område. Hvis hvalpen er ængstelig, så giv den en godbid, for at vænne oplevelsen til noget positivt. Når hvalpen har accepteret snoren, vil dens tiltro til ejerens førerskab blive endnu dybere.

Når hvalpen har accepteret snoren hægter du den i halsbåndet og lader den trække rundt med den mens i leger, så den vænner sig til fornemmelsen. Løft ind imellem linen, men forhold dig ellers roligt. Hvalpen skal lære, at den er bundet til dig, når den er i snor og at den ikke kan gå hvorhen den vil. Når hvalpen har accepteret snoren, så ros den og slip den fri igen.

 

Det er meget normalt at hunden bliver ophidset, ved udsigten til en ”jagt”. Det er også i orden. Når den har accepteret snoren, så bed den stå ved fod, brug evt. madbelønning. Hvis hvalpen forsøger at trække af sted, så stå stille. Det er din ret som fører, at lede turen. Du bestemmer hvornår i skal gå, i hvilken retning og hvor hurtigt. Bed atter hvalpen stå ved fod. Når hunden først er på plads, er tiden inde til at drage af sted. Ethvert tegn på træk i snoren, leder til at du som ejer, afbryder gåturen ved at slække snoren og stå stille. Det vigtige budskab, der skal bringes igennem er at hunden skal holde sig ved siden af og ikke foran ejeren. Enhver afvigelse resulterer i at jagten afbrydes.

 

Hunden bør ikke få lov at trække afsted med dig, når gåturen begynder. Hvis den fornemmer, at denne stilling godtages, ender du med en voksen hund, der går tur med dig og ikke omvendt.
Det du vil lave er altid vigtigere end det hvalpen vil. F.eks. hvis du møder en eller anden og gerne vil snakke, så skal du ikke lade hvalpen trække dig hen til et træ eller lignende, mens du står og snakker. Tag først hvalpen med hen til træet, når du er sikker på, at det er din beslutning og ikke hvalpens. Vær opmærksom på den slags situationer.

 

Undgå at hvalpen møder fremmede hunde i snor, det kan fremprovokere aggressivitet. Og lad for guds skyld værre med at tage hunden på armen. Den har fire ben! Hvis du tager hunden på armen får den ikke mulighed for at lære at forstå og respektere andre hundes signaler og vil da kunne få problemer når den senere skal møde andre hunde.

 

 

At få til at blive og at kalde tilbage.

Det bedste ved hele gå turen er selvfølgelig, det øjeblik hvalpen slippes løs for at løbe og har frihed til at udtrykke sin personlighed og sine naturlige atletiske evner. Når du når så langt er der to øvelser, der er af største betydning. At blive og at komme på kald.

Hver gang du slipper din hund, bør du opbygge en rutine.

Første disciplin består i at lære hunden at blive. Bed hvalpen sætte sig (inden du slipper den løs!). vend dig med front mod din hund, træd et skridt tilbage, med løftet håndflade og anmodningen ”Bliv”. Kald dernæst på hvalpen. Det bør gentages, så ejeren bevæger sig lidt længere væk, hver gang. Hvis hvalpen bevæger sig væk, skal den bringes tilbage, hvor i begyndte. Igen må hunden lære konsekvensen af sine handlinger.

 

Når denne øvelse er på plads, kan ejeren slippe hunden løs. Når hvalpen slippes for første gang, skal den opmuntres til at blive ved ejerens side for en kort tid. Brug en godbid for at sikre det sker. Herefter kan hunden gives ”Fri”. Et signal, den vil genkende fra da af.

 

Den afgørende prøve består nu i om hunden vender tilbage, når den bliver bedt om det. Bed hvalpen vende tilbage til fod, så snart den strejfer mere end 3 meter væk dig, på den første gå tur. Visheden om at den kommer, vil gøre turen bedre både for hunden og ejeren.

Sit.

Den nemmeste måde at lære sin hund at sidde på, er ved at kalde på den. Give ordren Sit! Og holde en godbid over hovedet på den. Hunden sætter sig automatisk ned, for at kunne blive ved med at se godbidden. Efter nogle gange vil hunden have lært, hvad ordren Sit! Betyder. Husk at rose og belønne, når hunden gør det rigtigt.

Dæk.

Den nemmeste måde at lære hunden at dække, er ved først af bede den sidde og herefter give den ordren ”Dæææk” Hold en godbid i hånden foran snuden og en hånd, der trykker på ryggen. Før hurtigt godbidden fra hundens snude, lodret ned mod jorden og dernæst fremad, så plejer de fleste hunde at kaste sig ned for at følge godbidden med næsen. Bevægelsen skal ligne et stort L. Når hunden har lagt sig får den godbidden. Man bruger trykket på ryggen og godbidden foran snuden i slutningen af ordet Dæææk. Husk at rose og gentage øvelsen nogle gange om dagen.

 

Faresignaler - og at hilse en gæst.

Det er DIT ansvar, at passe på hvalpen og resten af familien. Hvalpen skal lære, hvordan du ønsker den skal reagere i en situation, hvor der opfattes fare.

 

Øjeblikke hvor der opfattes fare, kan være når der kommer gæster, når postbudet kommer med breve, når telefonen ringer og lignende. Det er en typisk situation, der udløser flok zoneforsvar (skøntt man nok burde kalde det gruppezoneforsvar;). Hvis en hund tror der er fare på færde, vil den advare ved at gø. Hvis den opfatter gæsten som en indtrænger, der krænker dens gruppezone vil den forsøge at forsvare den. F.eks. ved at gø vildt, eller forsøge at bide postbudet eller gæsterne. Nu er hvalpe meget lette at lære god opførsel, såfremt man kommer i gang med det samme. Hvis hvalpen gør, piber eller hyler, ved lyden af dørklokken, telefonen eller en anden mulig ”fare”, så sig roligt Tak, til den. Det er vigtigt at anerkende den rolle hunden spiller i familien. Hvalpen er blevet klar over en mulig fare og har advaret ejeren. Det skal den have ros for. Nu er det op til ejeren, at beslutte om den besøgende skal have lov at komme ind af døren.

 

Som hundeejer er der 3 måder du kan reagere på en fare på. Du kan stikke af, ignorere truslen, eller forsvare dig.

 

Er det posten, kan du vælge at ignorere det. Signalet er her ”Det er i orden, der er ingen fare på færde.” Hvis det er telefonen, der ringer. Må du så roligt som muligt tage den. Signalet er her ”Jeg undersøger sagen, men det er ikke farligt.”

 

Er det en gæst har du 2 muligheder.

 

1: Du kan lade hvalpen komme med dig ud til døren.

Det er bydende nødvendigt at gæsten ignorererer hvalpen, hvis den springer op eller på anden måde udviser uønsket adfærd. Du må bede gæsten om at ignorere hvalpen fuldstændig. Forklar gæsten at han/hun ikke må pylre om hvalpen, uanset hvor svært det er at stå for den lille guldklump, før den har alle fire ben på jorden og den udviser en passende afdæmpet adfærd. Hvad der er passende afhænger af, hvordan du ønsker din hvalp skal tage imod gæster i fremtiden:) Skal den sidde pænt og stille, eller må den vimse omkring? Er du ligeglad med at hunden springer op af gæsterne eller skal den lære et bestemt adfærds møsnter? Så er det nu du skal lægge grunden!

 

Hvis gæsten ikke tror på hvad ejeren gør, eller simpelthen ikke forstår det (f.eks. hvis det er et barn), er det bedst, at anbringe hvalpen i et værelse for sig selv. Det kan også blive nødvendigt, hvis du har familie eller venner, der simpelthen ikke kan/vil følge fremgangsmåden. Det er ikke værd at blive uvenner over.

 

2: Du kan anbringe hvalpen i et andet rum.

Ved at anbringe hvalpen i et andet rum, får du tid til i ro og mag, at forklare gæsterne hvad der foregår. Du kan så forklare gæsterne, hvordan og hvorfor de skal opføre sig over for hvalpen. Når det er forstået, kan du uden risiko lade hvalpen komme ind.

 

 

At springe op.

Lær hvalpen at sidde eller dække på kommando. Bed en ven agere gæst. Når det ringer på døren, bedes hvalpen om at sætte sig. Ros ham hvis han er rolig og vent, med at åbne til den er rolig. Du skal hilse rolig på gæsten, om den første. Gæsten skal ignorere hvalpen, som skal blive siddende. Mens hvalpen er rolig og sidder kan gæsten gå ned på hug og hilse stilfærdigt på ham. Hvis han rejser sig siger man NEJ, og gæsten ignorerer straks hvalpen, indtil han igen sidder roligt. Gentag træningen ofte, indtil han kan og giv ikke op før målet er nået.

Hilse træning - andre hunde.

For ulve, såvel som for hunde, er det at hilse en meget vigtig del af deres liv. Det binder flokken sammen, genetablerer rangordenen og skaber tryghed. Det er så vigtigt for dem, at der er blevet udviklet et fast ritual omkring det.


”Hilse ritualet.”

I en ulveflok hilses alfa parret af de øvrige flokmedlemmer, der nærmer sig med hoved og hale holdt lavt og ørerne lagt tilbage, hvorefter de slikker alfa parrets læber og hage for at signalere aktiv underkastelse. Alfa ulvene står med højt løftet hoved og hale og lægger måske et kort sekund hovedet ind over den underlegnes skulder, for at vise sin dominans.

 

Når to (velsocialiserede) hunde møder hinanden starter de med at tage kontakt, snude til snude for at vise deres fredelige hensigter. Hvis ingen begynder at knurre, snuser de til hinandens ører og hals og først herefter må de snuse hinanden bagi, hvor de fleste informationer om modparten findes.

 

Hvis hundene herefter beslutter sig for at lege, er der atter nogle regler, der skal overholdes. Hvis hundene ikke kender hinanden, vil de lege tagfat, men de vil ikke brydes. Brydekampe minder for meget om slagsmål og kan alt for let udarte sig til ét. Tagfat er mere neutralt og giver dem mulighed for, at lære modpartens styrker og svagheder at kende uden risiko for konflikter.

 

Hundemøder.

En ting, der er MEGET vigtigt, er at du aldrig lader din hund hilse på en anden hund, mens den er i snor, og det gælder i særdeleshed fremmede hunde og hvis nogen af hundene er ophidsede. Problemet er, at snoren let forhindre hunden i at bruge sit kropssprog korrekt. Hvis linen samtidigt er stram, kan det forvride hele dens ansigts mimik, så den bliver misforstået af modparten. Og hvis linen er stram kan anspændtheden fra ejeren let overføres til hunden, der reagerer negativt. Hvis hunden kommer i en situation, hvor den er ude af stand til at flygte, bliver det næstbedste forsvar, et angreb. To hunde, der møder hinanden i snor, kommer meget let op at slås, fordi de ikke har mulighed for, at bruge deres sprog frit.

 

En anden ting, der er vigtig, at vide er halsbåndets negative indvirkning på hunden. Ikke alene forvrænger det hundens ansigtsmimik, når den forsøger, at kommunikere med andre hunde, det forårsager også alvorlige nakke og ryg problemer, hvis hunden trækker eller udsættes for ryk i linen.

 

Halsbånd bør kun bruges til at bære ID - tegn.

 

Til gåture bør hunden og i særdeleshed hvalpe, der er endnu mere følsomme, gå i en kropssele. Kropsselen lægger trygget på brystbenet og da trygget herved er fjernet fra strubehovedet undgår du også den medfødte refleks hunde er udstyret med, der hedder ”Tryg avler modtryg”. Ergo, hvis noget trygger mod hundens hals trygger den igen.

Miljøtræningen.

Det er vigtigt at starte i det små. Du starter altså ikke med at tage en tur på Strøget i myldretiden. Hvalpen skal langsomt og gradvis vænnes til nye miljøer og situationer.
Start på en stille villavej og trap langsomt støjpåvirkningen op ved at tage hvalpen med i mere og mere befærdede miljøer. Brug lidt tid hver dag på miljøtræningen. Opsøg nye steder og tag hvalpen med på besøg hos familie og venner.

Du skal være så rolig og naturlig som muligt, når du miljøtræner din hvalp. Din hvalp fatter med det samme mistanke, hvis du stopper op og forsikrer den om, at det her ikke er farligt. Lad i stedet som ingenting og vis ikke overdreven interesse for det, som hvalpen er utryg ved. Ros den roligt hver gang, den tager et skridt i den rigtige retning. Trøst den ALDRIG, men hjælp den forbi det, den synes er farligt. Når hvalpen er kommet forbi, passerer du det "farlige" et par gange og lader hvalpen gå hen og undersøge det nærmere. Men du skal ikke presse den. Lad den gøre det i sit eget tempo. Hvis det er muligt, er det en god idé at passere stedet igen de efterfølgende dage.

Din hvalp skal også vænnes til cyklister og løbere. Ting i bevægelse tænder ofte hvalpens jagtinstinkt, og den løber derfor efter dem. Lær din hvalp at kigge på dig, når du siger dens navn. Det gør du ved at vise den, at du har en godbid i hånden. Herpå holder du godbidden op foran dit ansigt. Hold kontakten til hvalpen i 2-3 sekunder og giv den godbidden. Langsomt og gradvist øger du tiden, hvalpen skal kigge på dig, før den får godbidden. Brug denne øvelse hver gang, I bliver passeret af en jogger eller en cyklist.
Det er dog vigtigt, at du får kontakten til hvalpen inden, at de passerer Jer. Efter nogen tid vil hvalpen forbinde cyklister og joggere med dig i stedet for at løbe efter dem.

Din hvalp skal også ud og møde andre hunde, som er venlige og ikke skræmmer den. I starten kan du lave en aftale med ejeren af en hund – gerne flere forskellige - du kender i forvejen. Efterhånden kan du gå ture i parker for løse hunde. Her plejer at være et rigt hundeliv. Kontakten til andre hunde er utrolig vigtig for hvalpen, da den skal lære at omgås andre hunde og kommunikere med dem. Det er også vigtigt, at din hund får gode oplevelser med fremmede mennesker og børn. Især er det vigtigt, at din hvalp møder søde og rolige børn, hvis du ikke selv har nogle. Set med hundens øjne er børn anderledes end voksne. De går på en anden måde og er mindre forudsigelige. En af de mest effektive måder at forebygge, at din hvalp senere hen bider et barn, er at give den mange positive oplevelser med både lidt mindre og større børn.

Væn tidligt din hvalp til at køre i bil. Du starter med at lade hvalpen gå ind i bilen og ud igen. Når den er tryg ved det, kan du begynde at køre nogle små ture – helst hver dag. Lad turene slutte med noget rart – en gåtur eller et møde med en hund, den kender og er glad for. Giv ikke hvalpen mad før køreturene – det øger risikoen for, at den bliver køresyg.

Væn også din hvalp til at køre i elevator, bus og tog. Selvom du har en bil, kan du senere hen få brug for at have hunden med i bus eller tog. Hvis du har en hund, som skal med ud og sejle, skal den først vænnes til båden, mens den ligger stille. Tag den med i båden nogle gange før den første sejltur. Har du en hund, som skal lære at sidde i cykelkurv, starter du med at løfte den op i kurven og ud igen. Herpå skal den sidde længere og længere tid i kurven, mens du trækker cyklen en lille tur. Til sidst kan I så cykle en rigtig tur.

Hvis du bor på landet eller i et villakvarter, er det MEGET vigtigt, at du by-træner din hund. Lad den opleve trafikken, vejarbejde, højhuse, parker og folkemængder. Hav den altid i snor i de tæt bebyggede områder. Lad hvalpen stille og roligt danne sig et indtryk af alt det nye. Det er en god idé at gå imellem trafikken og hvalpen i starten.
Bind aldrig din hvalp alene uden for en butik – heller ikke for en kort bemærkning. Det er et alt for stort ansvar at overlade til en lille hvalp, og den bliver nemt bange. Træn din hund i at blive siddende, mens du gradvist øger afstanden, indtil du kan forlade den ganske kort og vende tilbage igen. Start træningen et roligt og velkendt sted.

 

Hvis du bor i byen, er det vigtigt, at din hvalp kommer ud og oplever livet på landet. Her er mange ting at opleve for en byhund. Det er en god idé at holde den i snor i nærheden af traktorer og andre maskiner, og når I er i nærheden af dyrefolde.

Katte, kaniner, hamstre, høns, heste osv. er også noget, du skal tænke på at vænne din hvalp til. Små hvalpe bliver tit lidt forskrækkede ved synet af andre dyr. Mens de hos lidt ældre hvalpe og unghunde kan vække jagtinstinktet. Der er stor forskel fra race til race på, hvor interesserede hunde er i at jage andre dyr. Du bør begynde så tidligt som muligt med at vænne din hvalp til andre dyr.

Giv aldrig hvalpen chancen for at jage dyret. Selv om hvalpens forfølgelse i starten kun er leg, kan der ske stor skade på det andet dyr. Hold hvalpen i snor de første gange, den præsenteres for det andet dyr. Det gælder også dyr inde i huset som f.eks. katte, gnavere, fugle osv. Hvis hvalpen forsøger at løbe efter dyret, holder du den tilbage og afleder den med noget, den synes er sjovt. Hvis hvalpen begynder at gø, beroliger du den. Ros den, så snart den forholder sig roligt. Når hvalpen forholder sig roligt, hver gang den ser dyret, begynder du at lade dem få nærkontakt. Nogle gange er det nok bare at passere buret eller indhegningen nogle gange med hvalpen i snor. Men jo tættere kontakt hvalpen har med dyret i opvæksten, jo hurtigere går det med at lære hvalpen at omgås andre dyr uden at jage dem.

En anden ting, du skal være opmærksom på, er mørke. Nogle hunde bliver usikre i mørke og begynder at gø, hvis de er alene ude. Lær din hvalp at være tryg ved mørket. Følg med den ud om aftenen, så du kan afbryde den, hvis den eventuelt begynder at gø og stresse op. Du skal være særlig bevidst om mørket, hvis du får hvalp i april/maj. Så kan du nemlig risikere, at din hvalp ikke rigtig kommer til at opleve mørket før engang i oktober. Og det kan være noget af en overraskelse for den.

At vænne sin hvalp til skud og fyrværkeri er også utrolig vigtigt. Al forskning tyder på, at angst for lyde, skud, fyrværkeri osv. er en indlært adfærd. Derfor kan denne angst forebygges gennem målrettet træning, mens hunden er hvalp. Tag kontakt til Dyrenes beskyttelse og køb et lydbånd, med forskellige fyrværkeri lyde og lignende, så du stille og roligt kan træne din hvalp, så den ikke senere behøver at være bange, hele december op til nytår eller når det tordner.
Hvis din hvalp bliver overraskede af en høj lyd, et skud eller lignende, er det vigtigt, at du IKKE reagerer. Ikke noget med at trøste, men lad som ingenting og fortsæt det, du er i gang med. Hvis det er under gåturen, fortsætter du også som om intet var hændt.

Lydigheds og kontakt øvelser i hverdagen

Gå altid først ind og ud af hoveddøren og havelågen også fremmede døre i bus eller elevator. Bed hunden vente roligt.

Lav øjenkontaktøvelser, når hunden skal ind/ud af bilen.

Lav indkald, hilse, gå pænt osv.

Sørg for at lave øjenkontakt øvelsen før hvalpen gives ”Fri af snoren”.

Sørg for at soignere hvalpen, så den vænner sig til nærkontakt.

Træn alene hjemme, alene i bil, alene foran butik.

Lav sjove øvelser med hvalpen. Lær den nye ting. (F.eks. at rulle, vinke, nikke, ryste på hovedet…)

Træn apportering, at rydde op o.a. nyttige ting.

Deltag i agility eller andre spændende discipliner, men undgå spring med hvalpen og pas på den ikke falder ned eller får dårlige erfaringer. Lad ikke hvalpe gå over A.

Du skal naturligvis ikke lave alt sammen på samme dag, men brug nogle af ideerne i dit eget trænings program.

Lydfobier

Bange for fyrværkeri.

Det første år er det ikke sikker at hvalpen reagerer på fyrværkeriet, men det næste kan reaktionen blive voldsom. Sørg for at træne hvalpen i at tolerere disse lyde forsigtigt og gradvist ved hjælp at Dansk Kennel Klubs lydbånd.

Hold evt. nytårsaften på landet, eller få hunden passet et roligt sted. Luft hunden i snor tidligt på aftenen og hold den ellers inde. Sørg for at den motioneres godt både fysisk og mentalt. Tilbyd hunden et roligt værelse og træk gardinerne for. Tænd evt. noget beroligende musik. Tal gerne til hunden, men undgå at ynke den, hvis den bliver bange. Undgå raketter tæt ved huset. Man kan give hunden beroligende medicin, hvis det kun er selve nytårsaften den er bange. Dette skal diskuteret og ordineres af dyrlægen. Hvis hunden er bange hele december, anbefales det at få delsensibiliseret (en langsom tilvænningsproces) hunden inden næste nytårsaften.

Hvalpe bideri

At gnave i alting.

Hunde har ingen hænder og undersøger derfor alting med munden. Menneskebørn har også en periode, hvor alting skal i munden. Adfærden forsvinder, når hunden bliver kønsmoden. Sørg for at give hunden passende bideting. f.eks. kødben eller legetøj. Husk at stimulere og beskæftige hunden både fysisk og mentalt. Understimulering kan forværre adfærden. Hvis den har udviklet en mani med at gnave i bestemte ting, som du ikke ønsker ødelagt, så køb KW Anti slik hos din dyrehandler. Det er en bitter, giftfri væske, der kan sprayes på sko, møbler og lignende og lær din hvalp at visse ting er ”pindsvin”.

 

Når ting er ”Pindsvin”.

Sådan gør du: Allier dig med en vandpistol eller en vandsprøjte – ikke forstøver.

Nu er det vigtigt at du ikke siger noget og lad ikke hvalpen se, hvor vandstrålen kommer fra. Lad hvalpen gøre sine egne erfaringer.

På den måde undgår du at hvalpen kommer til at opfatte dig som ”bussemanden”.

Når hvalpen gør mine til at tygge i møbler, sko eller lignende forbudte tyggeting, eller hvis den farer for voldsomt frem mod et af hjemmets andre kæledyr, så sprøjter du en stråle vand på snuden af den. Det gør ikke ondt, men det er ubehageligt og lærerigt!

Hund og kæledyr

Hunde betragter naturligt små pelsklædte dyr som bytte. At overraske, jage, gribe og ruske er naturlig adfærd og derfor er det mest populære hundelegetøj blødt og piber, når der tygges på det. Man kan dæmpe denne naturlige drift ved på et tidligt tidspunkt at præsentere hvalpen for sine naturlige byttedyr. Ved at gøre dette sikrer man, at den behandler disse dyr som et medlem af sin storfamilie.

Præsenter de to dyr for hinanden inde i huset. Lad dem ikke mødes udendørs uden opsyn, før de har haft god tid til at vænne sig til hinanden. Dette gælder både katte, kaniner, marsvin, undulater osv., der ind imellem færdes frit i hjemmet.

 

Hvalpen skal lære, at det er forbudt, at være voldsom eller aggressiv over for dem, fuldstændig ligesom den skal lære, at den ikke må grave i potteplanterne eller gnave i tæpperne.

Brug ”Pindsvin metoden beskrevet i Problem afsnittet under ”At gnave i alting”.

 

Større dyr som køer og heste er sjældent noget problem. Dem vænner hunden sig hurtigt til, blot den bliver rost begejstret, hver gang den lader være med at fare gøende imod dem. De er for store til at hunden betragter dem som byttedyr, men de kan godt være en risiko for en hund. Hunde har det med at nærme sig nye ting fra den mindst farlige side. Altså fra den side, der ikke kan bide. Hvad hunde ikke ved er at heste kan sparke, og det endda temmelig hårdt.

Mindre dyr på marken skal hunden lære at holde sig fra på samme måde som fra dyrene inde i huset.

Hund og Bil

Køresyge.

Kan være et stort problem. Hvis hunden bliver decideret køresyg findes der medicin, der fås hos dyrlægen. Der er også et særligt sted på hundens ”håndled”, et sted lige over den bageste trædepude, hvor man kan trygge. Det gør hunden mindre køresyg. Og husk så aldrig at fodre hunden lige inden en køretur!

Er hunden blot bange for at køre i bil, skal den trænes. Begynd med at lokke hunden ind i bilen med dørene åbne, ros den og giv en godbid. I begyndelsen skal den kun være der et minut, men gerne ind og ud flere gange.

Når denne øvelse sker uden problemer, gentager man øvelsen med lukkede døre. Når hunden kan sidde upåvirket i bilen i længere til kan motoren startes i tomgang. Husk ros og godbidder. Lav mange korte øvelser og gå ikke videre til næste øvelse, før hunden er helt tryg. I starten kører man 100 meter. Senere udvides køreturene. Kør til parken eller et andet positivt sted for hunden, så køreturen forbindes med noget positivt. Det skal være spændende at køre bil!

- Og sikkert! - Husk selen eller buret!